Driftsbesked

Vores hjemmeside er lukket – en ny er på trapperne. Læs mere her.

 
 

Fraflytningssyn og flytteafregning

Når du har opsagt og fraflyttet din lejlighed skal din lejlighed synes. Vi sender en meddelelse til dig angående synet. Vi anbefaler at du er tilstede ved synet, men det er ingen betingelse.

Hvordan du skal forholde dig i forbindelse med synet, kan du se i vedligeholdelsesreglementet, og de papirer vi sender til dig.

Om du selv vil male eller ej, er noget du skal tage stilling til, men du skal være sikker på, at du kan gøre det, så det ser professionelt ud, ellers risikerer du at arbejdet bliver kasseret, og vi lader en professionel maler male lejligheden, og så er dit arbejde og dine penge spildt.

Husk! Det er din afgørelse. Husk ligeledes, at hvis du selv vil ordne lejligheden, så skal det være inden syn.

For hver måned du bor hos os, får du 1 % i rabat på malerarbejdet (hvis det ikke er misligholdelse)

Har du f.eks. boet hos os i 3 år (36 mdr.) så får du 36 % rabat, når det er Cama der står for istandsættelsen.

Du får en opgørelse over evt. udgifter ved fraflytningen, samt forhåbentligt penge retur, ca. 14 dage efter din lejlighed blev synet. Det er derfor vigtigt, at du ved fraflytningen meddeler os, hvor du flytter hen.