Vejledning vedr. rengøring

Lige siden Cama-Kollegierne blev oprettet i 1975 har det været beboernes opgave at gøre rent i samtlige indendørs fællesarealer (gange, fællesrum, vaskeri m.v.). Hvilket man også har gjort med skiftende succes. I 2009 blev den beboervalgte afdelingsbestyrelse enige om at rengøringen skulle sættes i system, og de sendte 3 forslag til afstemning hos samtlige beboere, og resultatet blev nedenstående som trådte i kraft den 1. februar 2010. Rengøringen er pligtig arbejdsydelse i lejeforholdet.

Overordnet set er reglerne som følger.:
Hvert lejemål (beboer) har, på skift, rengøringstjansen i én uge, gældende fra mandag morgen til næste søndag aften. Mandag formiddag, efter din rengøringsuge, kommer synsmanden og tjekker om der er gjort rent, er der ikke gjort rent, eller er rengøringen meget mangelfuld, beder synsmanden, uden yderligere varsel, et rengøringsfirma om at komme og gøre rent, og regningen sendes til den beboer som havde ansvaret for rengøringen, sammen med den kommende husleje.

Reglerne er overordnet set meget simple, men det har vist sig at der godt kan være situationer som kræver en nærmere forklaring. Dette vil jeg forsøge at gøre i nedenstående. 

Når du flytter ind.
Teoretisk set kan du godt have rengøringstjansen den 1. uge du bor på kollegiet, så det er meget vigtigt at du kan se hvornår det er din tur til at gøre rent. Rengøringsplanen ligger her på hjemmesiden. Hvis du flytter ind senere end den dato du overtager lejemålet, skal du være opmærksom på om du har rengøringstjansen i denne periode. Der er ingen undskyldning for ikke at gøre rent.

I boperioden.
Husk at din rengøringsperiode er fra mandag morgen til søndag aften. Den er ikke kun 1 dag.
At du har ansvaret for rengøringen i en uge behøver ikke at betyde, at det kun er dig der skal gøre rent. Flere af kollegierne har nogle interne regler om at der er flere der gør rent hver uge. Men der er kun 1 der har ansvaret for rengøringen, og det er den person der står på rengøringsplanen.

Når du fraflytter.
I forbindelse med din fraflytning er reglerne, at du skal være ude af lejemålet 14 dage før lejemålet ophører. Tidligere kunne man være så uheldig at have rengøringstjansen i disse 14 dage. Hvilket naturligvis ikke er særligt smart, da du ikke bor der og du har afleveret nøglerne. Derfor har Administrationen tilladt sig at beslutte, at det fremover er afdelingen der betaler for rengøringen i denne periode, på samme måde som hvis det havde været en tom lejlighed der havde rengørings-tjansen. Den nye regel er trådt i kraft.

Jeg håber ovenstående er fyldestgørende. I modsat fald må du spørge din beboerrepræsentant, eller på kontoret.